Opdatering

Måske skulle jeg bare købe en pavemobil. Er der Hitlerjugend-loger på betrækket?

Bilblog

Indrømmet: Bloggen er blevet lidt kedelig på det sidste. Det har sine årsager. Jeg har været ret opslugt af at sætte mig ind i bilmarkedet med alt, hvad det indebærer. Anmeldelser, NCAP-test, prøvekørsler og generel forvirring ud over det sædvanlige. Så kære publikum, bloggen afspejler såmænd bare, at jeg har fået biler på hjernen! I går blev det så Suzuki Altos tur til at blive udsat for en testkørsel. Den er superøkonomisk i drift og ligger som nr. 2 på listen over de mest solgte biler i Danmark. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at prisen er det bedste, man kan sige om den. Den kører okay og følger godt med, men komforten er altså heller ikke helt i top. Dermed er intet afgjort, og jeg er om noget blevet endnu mere forvirret og handlingslammet. Til alle østjyske bilhandlere vil jeg derfor sige: Bær over med mig lidt endnu, jeg skal nok nå frem til en afgørelse - men vi ses igen til åbent hus på søndag...

Hjertebilen

...viste sig at være lige så nuttet, som jeg havde forventet. Desværre er en Daihatsu Cuore 1.0 måske alligevel ikke det helt rigtige at investere i. Til bykørsel var den helt perfekt, men på motorvejen var der en underlig fornemmelse af vind i kabinen. Altså vind udefra, som på mystisk vis slap ind gennem de lukkede blæsekanaler, og som i øvrigt larmede en hel del. Og nej, det var ikke chaufføren, der slap en vind! I stedet tror jeg, at larmen skyldes forrudens ret så lodrette konstruktion. Forruden er vel nærmest så anti-aerodynamisk, som den kan overhovedet kan blive. Køreglæden ved høje hastigheder er derfor heller ikke overbevisende, men det kan selvfølgelig have været en forkert indstilling af en eller anden dims. I det mindste fik jeg presset forhandleren 8000 kroner ned uden anstrengelse, hvis jeg nu skulle være interesseret. Men den skal godt nok en hel del længere ned, før jeg slår til. Må vist hellere få prøvet nogle andre modeller. Forslag modtages GERNE!!!

Prøvetur

I morgen skal det være - jeg skal prøvekøre en lille sølvfarvet Daihatsu Cuore, som jeg har haft lidt kig på. Jeg vil nemlig til at være bilejer! Det er ret uoverskueligt at sætte sig ind i alle de forskellige biltyper, så derfor har jeg først og fremmest kastet blikket på en brugt model med lav ejerafgift (520,-) og et økonomisk benzinforbrug (20 km/L). Så må vi se, om den nu også er til at køre/pendle i. Nuttet ser den jo ud, men det har jeg skam ikke tænkt mig at afsløre overfor bilhandleren med det første. Den har vist også vundet et euopæisk rallyræs, som man kan se her. Har heldigvis allieret mig med en fake-amatør-mekaniker, der kan stille nogle kritiske spørgsmål og måske banke prisen lidt længere ned.

Nødblog

Okay, jeg må desværre se i øjnene, at den sidste uges hektiske begivenheder er gået voldsomt ud over skriblerierne her på bloggen. Og nej, jeg er IKKE taget på krydstogt uden at give besked - jeg er heller ikke blevet bortført eller slået ned... jeg har bare haft lidt travlt og været langt væk fra min gode internetforbindelse. Nu er jeg på banen igen med en masse uundværlige oplysninger. F.eks. kan jeg i dag berette om en tiltrængt investering i et par gode sko. De er tilpas praktiske og lærerinde-agtige uden at være kedelige. Muligvis er jeg kommet til at abe lidt efter en vis stilsikker veninde, men det tager hun forhåbentligt som en kompliment! Jeg styrter altid rundt efter ekstra kopier, ordbøger og alt muligt andet, når jeg underviser, så derfor skal man passe på godt på futterne. Derfor var mine senest indkøbte sko også udvalgt pga. en særlig anti-stress-sål, som jeg havde store forhåbninger til. Ak, hvor blev jeg skuffet, da det gik op for mig, at det bare var rent salgslir henvendt til midaldrende kvinder med hævede ankler. Næh, nu holder jeg mig til Ecco.

Engletur

Underligt. I går aftes havde jeg en hel aften i selskab med engle - uden at vide det eller have planlagt det på forhånd. Se bare her - først mødtes jeg med en veninde på restaurant Under Engle i Mejlgade, fordi vi ville have en kop lækker varm chokolade med chili (skulle smage henrivende). Det endte dog med, at vi i stedet fandt en plads på Café Englen, hvor vi fandt lidt mere solskin. Senere skulle vi i biffen her for at se en natfilm om Gram Parsons, der hedder Fallen Angel. Hans bedst kendte pladeudgivelse hedder nemlig Grievous Angel. Jeg tolker de mange engle som et klart grønt lys til endelig at investere i den hyldestplade, jeg har tænkt på i lang tid. Er helt syg med duetten mellem Emmylou Harris og Sheryl Crow (Juanita), og efter sigende skulle hele pladen være en sand lækkerbisken.

Ufyne metoder

Fyn er fin - ja, øh, hvis man altså lige ser bort fra visse episoder fra Langeskov og det østfynske område på det seneste. I det mindste tager nogle politikere afstand fra begivenhederne. Hvorfor gør du ikke?

iPod-dræber

Nu har jeg både set forsiden af et dansk gizmo-gadget-blad og hørt en af mine venner omtale endnu en 'iPod-dræber': Olympus m:robe. Lidt nysgerrig er man vel, så jeg har søgt efter info og anmeldelser, men jeg har ikke kunnet finde NOGET som helst positivt på nettet om denne mastodont af en bærbar mp3-afspiller. Tværtimod får den ret dårlig omtale rundt omkring, og ikke engang massive reklamespots til SuperBowl kan afværge dødsstødet fra ham her. En sjov detalje er, at den sælges med hvide øretelefoner. Hvor originalt er det at vælge den farve, når man nu så himlens gerne vil distancere sig fra den rigtige iPod?

Århus United

...stinker. Nej, her taler vi ikke om et fodboldhold, men om fæl oliemølle, som i dag gjorde det særligt hensigtsmæssigt at søge inden døre. En bofælle her fra kærestens kollegie har anbefalet mig at se nærmere på Lynfabrikken, som er et ret hipt kreativt-kunstner-kafésted i Vestergade. Ikke alene bestod de min test af deres kaffe med en udsøgt espresso, som var RET god til 15 kr (selvfølgelig serveret på en fancy firkantet tallerken). Der var også en loft-agtig stemning, som jeg ikke har oplevet tidligere her i den jyske hovedstad. På de andre etager er der nemlig forskellige værksteder med designerspirer, som sælger deres ting i kaffebaren/butikken. I butikken kan man også købe Freitags seje tasker og punge af genbrugsmaterialer. De har også en internetforbindelse, man kan bruge. Endelig er der tagterrassen helt øverst oppe, som også virker temmelig fristende på en solskinsdag. Kan man så forlange mere af en café?

Mac-gejst

Man kan da ikke andet end at holde af Macnørderne. Jeg læser selv tit Macnyt og har haft meget nytte af deres forum og artikler i det hele taget. Men det er lidt skræmmende at opleve Macnytternes begejstring over Tigerens snarlige ankomst (grrrrrr). Eufori er vist ikke helt dækkende for den vilde forventning, der er til det nye styresystem. Læs bare her. Det er lige før, at den slags entusiasme kan gå hen og smitte, men jeg holder mig nu til panteren indtil videre...

Glemsomhed (2:2)

Halleluja! Allahu Akbar! En venlig sjæl har fundet mine glemte sager fra den fatale og yderst stressede bustur i lørdags. Hvor er det bare fantastisk. Jeg ringede til hittegodskontoret hos Århus Sporveje i dag, hvor en EKSTREMT imødekommende mand kunne bekræfte, at de havde modtaget min slatne H&M-pose med letttere smudsigt vasketøj. Det smudsige element kommenterede han heldigvis ikke nærmere, men på en spøjs måde fik han nævnt, at han havde passet godt på min pose siden i lørdags, når jeg nu ikke selv havde magtet opgaven. Det kan man da kalde en ægte anti-skrankepave. For at det ikke skal være løgn, tilbød han endda en ekstraordinær åbningstid, så jeg kunne nå at hente det tidligt, hvis det passede mig bedre! Han var så flink, at jeg ligefrem glæder mig til at tage ud på hittegodskontoret i morgen for at hente mine ejendele. Derudover betroede han mig, at buschaufførerne skam ofte fik indleveret mobiltelefoner, punge og andre værdigenstande. Jo, min pose har søreme været i trygge hænder. Århusianernes ærlighed vs. min sædvanlige mistillid: 1-0. Men der skal stadig sættes en snor på de vanter!

Dr. Phil

"- gå hjem og læg dig, du ved slet ikke, hvad det her handler om". Sådan skriver min allerbedste ven, som nu har oprettet en spændende eks-rygerblog, om at kvitte smøgerne. Indtil videre er der vist kun et par enkelte indlæg på siden. Til gengæld er der omfattende dokumentation og billeder af de gode tider som ryger. Men ak, nu er de gode tider blevet 6 kg federe, hvilket ikke er helt let at tackle for en rygestopper. Det er en glimrende strategi at blogge om sit rygerstop - ren terapi lige efter bogen. Derfor håber jeg også, at det lykkes for ham at skodde smøgerne helt. Jeg glæder mig også til flere billeder af chihuahua-prinsessen!

Glemsomhed (1:2)

Glemt i løbet af de sidste 5 dage:

1. Et par superlækre sorte skindhandsker (i onsdags, præ-julegave fra kæresten, som nu er mopset over min ligegyldighed)
2. En H&M-pose med min yndlingstrøje (i går, rimelig ny) samt to T-shirts (okay, de trængte til en udskiftning, men alligevel...)
   

Fra i morgen er det min plan at surre alt fast om håndleddet og få sat en snor i vanterne... Aldrig mere løse poser! Aldrig mere hattehylder! Begge gange er tingene på mystisk vis forsvundet for mig i bussen til og fra arbejde. Nej, helt ærligt, så ved jeg fandeme ikke engang, hvor jeg mistede posen i går, om det var i Bruuns Galleri, hos DSB-billetsalg eller hvad. Typisk at jeg måtte købe klippekortet i sidste øjeblik. Er faktisk lettere rystet over min tidlige demens. Jeg kommer lige i tanke om, at jeg også glemte at bruge deodorant i morges, men mine tilstoppede næsebor gør det umuligt at afgøre, om jeg har været til gene for mine omgivelser eller ej. Nå, vi starter på en frisk dag i morgen. Denne gang MED Rexona.

Forkølelse

Jeg må indrømme, at jeg på det seneste har følt mig noget nær immun overfor virusinfektioner. En kollega med jernhelbred overtalte mig på et tidspunkt til at spise Longovital hver dag, og det så tilsyneladende ud til at have en virkning på min ellers så slatne krop. Frisk og frejdig var jeg - og ganske urørlig i forhold til tidligere tiders terrorregimer, hvor den ene maveinfektion bare afløste den anden. Men jeg har ikke fået købt en ny forsyning mirakelpiller, siden første pilleglas slap op, og nu hænger jeg på en rigtig irriterende forårsforkølelse. Nu kan jeg jo ikke lade være med at tænke, at pillerne alligevel må have haft en reel effekt, siden jeg nu er helt knocked-out af snot og langsomme kvælningsfornemmelser. Næsedråber NU!

De 100 bedste dimser

...nogensinde kan man se på en liste her. Man bliver helt nostalgisk af at læse om gode gamle gadgets som f.eks. Hohners mundharmonika (#85) eller Sonys Walkman fra 1979 (#3). Min far slæbte en tonstung walkman-efterligning hjem til mig "helt fra New York" sammen med en drage, som desværre fløj væk i allerførste forsøg på at sætte lortet op. Walkman'en blev efterhånden slidt op med Abba og Olivia Newton-John. Nintendos Game Boy fra 1989 er også med som nummer 25 på listen, men jeg savner alligevel omtale af Game&Watch bip-spillene fra starten af firserne. Som trøst til andre hungrende nostalgikere er der derfor et billede af Nuser-spillet nedenfor. Og hvor er den klassiske 3-D Viewmaster i bakelit fra 1960'erne?

Inden sommer

DR er på trapperne med såkaldte podcasts. Nogen præcis dato nævnes ikke, men 'inden sommer er et godt bud'. Kan vi få en lidt mere nøjagtig dato? Please... Jeg trænger snart til at høre noget på dansk igen. I går kom jeg til at bestille to cheeseburgers, hvilket er et tydeligt tegn på lidt for heftigt engelsk input på det seneste. Det var for pinligt at ændre til to cheeseburgere uden at virke helt tåbelig. Jeg lyder jo snart som en af mine kursister :-)

Samlerobjekt

Ærgerligt at min koncert-trøje-æra næsten er ovre. Ellers havde jeg sparet sammen til at købe sådan en trøje her påhæftet et lille stykke Orange Scene-teltdug nederst i venstre hjørne. Det sejeste er, at den kun sælges i 250 eksemplarer.

Forumteater

For et par dage siden havde vi besøg af en fremragende teatergruppe på sprogskolen. Jeg havde aldrig hørt om Forumteater før, men jeg blev i den grad imponeret af skuespillernes evne til at engagere publikum. Denne form for teater er interaktiv, så publikum arbejder sammen med skuespillerne om at finde løsninger på de konflikter, der opstår i stykket. Forestillingen hed Vi skal jo alle sammen være her og handlede om kulturkonflikter på et dansk postcenter. Det var bare så fedt at se, hvordan kursisterne sad på tåspidserne, fordi de kunne identificere sig med de problemer, stykket handlede om. Jeg blev helt rørt, da en af skolens somaliske kvinder på et tidspunkt greb chancen og deltog i en scene - foran 120 tilskuere. Det var godt nok modigt gjort. Indhyllet i sin gigantiske karrygule hijab tog hun kampen op med den irriterende 'afdelingsleder' fra PostDanmark, og det væltede pludseligt ud med gloser som 'ligestilling' og 'respekt'. Kravet om ligestilling lyder af en eller anden grund knap så floskelagtigt, når det udtales med somalisk accent...

Lækkerier

I dag spottede jeg endnu et potentielt farligt hjørne i latinerkvarteret i Århus (Volden). Der er åbnet en lille chokoladeforretning med Summerbird-chokolade, som garanteret er lige så fristende som is fra Paradis. Af sikkerhedshensyn gik jeg meget hurtigt forbi den. Jeg har efterhånden hørt så meget om deres fremragende flødeboller, at jeg ikke kunne overskue konsekvenserne af endnu en afhængighed. I forvejen er jeg nemlig ret glad for, at Paradisforretningen ikke har åbent om vinteren. Jeg har fuld forståelse for hende her og bekymringerne over en nyåbnet Paradisfilial henne på hjørnet!

Oprydning i Gellerup

For et stykke tid siden henvendte jeg mig til Nordgårdsskolen. Jeg har længe haft svært ved at begribe mængderne af henkastet affald her i området. Det var lidt påfaldende, syntes jeg, at skraldet (f.eks. på stierne) på magisk vis koncentrerede sig om skolen. Derfor skrev jeg til skolen for at få at vide, om de havde prøvet at engagere eleverne i at få samlet affaldet ind. Her tænkte jeg jo, at man før i tiden brugte samme fikse idé til strandrensninger rundt omkring. Desuden ville elevernes indsats forhåbentligt også have en afsmitning hjemme hos forældrene, så man i fællesskab kunne holde området lidt pænere. Her er den mail, som skolens administrative leder i går skrev tilbage til mig:

"Jeg kan oplyse, at skolen i det kommende skoleår vil forsøge at få plads til en miljødag hvor der ryddes op på skolen.

De arealer omkring skolen, specielt i budskadset omkring stien ned til City Vest, hvor der ligger mest affald er ikke skolens område. Størstedelen af affaldet er ikke smidt af skolens elever, men af andre forbipassende. Skolen vil gerne være med til at rydde op, og jeg kan oplyse at budskadset for en måned siden blev ryddet for affald. Ganske kort tid efter lå der igen meget affald. Skolen er ked af at der ligger så meget affald, da mange tror, at det er skolen, som har ansvaret, og da meget af affaldet ender inde på skolens område. Det vil være en uoverkommelig opgave for skolen, at påtage sig ansvaret for at holde stierne rene. Skolen har mange andre tunge opgaver, som vi er nødt til at bruge vores energi på. Såfremt stiområderne skal holdes permanent rene kræver det en holdningsændring hos dem, der smider affaldet, og at beboerne i området selv griber ind med initiativer."

Okay, det er fint, at jeg får så uddybende et svar. Men at buskadset blev ryddet for en måned siden, har jeg ret svært ved at tro på. Det virker også lidt, som om han tror, at jeg IKKE er klar over de mange tunge opgaver. Selvfølgelig er jeg det. For det første er jeg selv sproglærer, for det andet læser jeg avis. For mig at se hænger det hele bare sammen. Vi er nødt til at 'undervise' i ansvarlighed på alle planer, hvis der nogensinde skal ske en ændring. Det er fint nok, at man forsøger at give området et løft med eksempelvis Urbanprogrammet. Spørgsmålet er bare, om det ikke er lidt naivt at tro, at beboerne her er resourcestærke nok til selv at gribe ind med initiativer?

Trucker-respons

Cool!!! Nu har Trucker Tom skrevet en kommentar til mit indlæg om Podcast på hjul fra 31.3. Det er altså for sejt. Han har tilsyneladende googlet sig selv og fundet frem til mig på den måde. Desværre tror han vist, jeg er hollænder, er det ikke bare en klassisk forveksling? Han har i hvert fald fået oversat kommentaren til formfuldent hollandsk, og har dermed - uden at vide det - indtaget en endnu større plads i mit podcatcherhjerte. Jeg elsker jo ALT, der har det mindste med Nederlandene at gøre...

Kolding?

Ikke et ondt ord om Kolding... men hvorfor vælger Tori Amos lige dén by til koncert nummer to i Danmark? Var det ikke på tide at forkæle Århus-folket med en lækker koncert på Train? Godset i Kolding har kapacitet til 700 stående personer, hvis koncerten altså bliver der. Ja, faktisk har en trio med det sigende navn Willys Kaffeklub netop lagt vejen forbi, hvilket siger en del. Men Train har altså også plads til et publikum på 8-900, og det ligger desuden noget tættere på min bopæl :-)

Satirisk podcast

The Madge Weinstein Show (Yeast Radio) er noget af det morsomste, jeg nogensinde har lyttet til. Jeg må indrømme, at det obskøne indhold krævede en vis form for tilvænning, men jeg er helt kommet til at holde af denne excentriske Madge, som for eksempel konstant er på slankekur bestående af Häagen-Dazs. Jeg kan desværre ikke gengive udsendelserne i detaljer helt uden at rødme. Desuden skal denne fiktive og meget sure lesbiske drag queen opleves - ikke beskrives! Podcasten kan hentes her, men det er altså på eget ansvar og bestemt ikke for børn og sarte sjæle.

Suveræn idé

Det Kgl. Bibliotek har udgivet en særlig H.C.Andersen eventyrbog til indvandrerfamilier. Man kan sige, hvad man vil om HCA-hysteriet for tiden, men det her er knageme en god idé, som jeg har ventet på længe. Man kan hente bøgerne på arabisk, urdu, tyrkisk osv. som PDF-fil her. Selvfølgelig jubler jeg (som sproglærer) mest over den nudanske version, som nok er nemmere at forstå for mine kursister. En sjælden, men stor tak til Bertel H. for støtten til projektet.