Banafsaji til U.K.?

Endelig skal mit pas i brug igen. Jeg skal (måske) med på Apple Teacher Institute 2006. Kurset skal foregå på Malvern College, en rigtig boarding school i Worcestershire, som jeg også har lært at udtale rigtigt: [woos-ter-shir]. OK, jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har fået en plads endnu, men det får jeg afklaret om et par dage. Sidste år mødtes 130 lærere fra hele verden for at blive klogere på digital læring. Programmet ser spændende ud - jeg VIL simpelthen bare med. Efter nedturen i København har jeg hårdt brug for sparring og fornyet inspiration. Jeg venter spændt på den endelige deltagerbekræftelse... Skynd dig nu, Fiona!

Hvorfor?

... er der dog slet ingen, der gider 'tagge' mig om de 4 ting? Betyder det ulykke, hvis man begynder et meme selv? Jeg vil jo MEGET gerne bruge sådan et internet-kædebrev i undervisningen på vores klasseblog, Danskklassen. Nyt slogan på Banafsaji: "Gør noget godt for Danmark og for integrationen. Hjælp en sproglærer!"

Blog-fravær

Fair nok. Jeg har været væk fra Banafsaji, og jeg ved det ganske godt. Min moder-blog er simpelthen blevet ladt i stikken til fordel for min edu-blog. Det hører ingen steder hjemme, og det er jeg godt klar over. På den anden side vil jeg lige gøre opmærksom på, at uden Banafsaji var der jo heller ikke opstået en Danskklasse! Så med denne hædersprisning kan jeg endelig komme i gang igen. Jeg kan jo fortælle lidt om ugens skuffelse - en tur til København i går. For at blive lidt ajour med e-læringssituationen i Danmark havde jeg meldt mig til et seminar, som Dansk.nu og Vifin-folkene arrangerede: "Dansk.nu - e-læring, sprog og integration". Mest af alt var meningen, at jeg ville opsøge andre potentielle edubloggere, særligt nogle som måske allerede lavede klasseblogs eller podcasts på skolerne. Gæt engang - der var INGEN. Folk ved ganske enkelt ikke, hvad en blog er (!) - så informationsindsatsen må styrkes, hvis jeg nogensinde skal have en venskabs-blog-klasse. Selv arrangørerne og udviklerne af Dansk.nu kunne ikke forstå, at der kunne være en fordel i at lægge lydfilerne fra deres undervisningsmateriale ud som mp3-filer på nettet, så man kan hente det ned. Det forstår jeg bare slet ikke! Reaktionen var lige så bestyrtet, da jeg foreslog, at man kunne lave en del af lydmaterialet som podcast: "Hvorfor i alverden skulle man dog det, når det nu var tilgængeligt på internettet". Ja, gu' er det tilgængeligt... bare ikke i mp3-format, men som lydklip der kun kan afspilles i Flashplayer. Jeg var virkelig skuffet over den måde at affærdige nye ideer på. Podcasting er efter min mening helt genialt i forhold til sprogundervisning - både med lytteforståelse med danske tekster, men også med f.eks. mundtlig samtaletræning mellem kursisterne. På den anden side har jeg bare fået endnu mere blod på tanden. Ugens højdepunkt var den direkte modsætning til seminaret i København. Jeg holdt mit oplæg for mine kolleger i tirsdags. Hele 9 lærer/klasseblogs blev født samme dag, så min langsomme revolution er alligevel så småt begyndt at tage form. Desuden har vi fået en venskabsklasse. Ikke i København - men i Kjellerup!

PR-arbejde

I morgen skal jeg holde et lille oplæg på skolen om weblogs som pædagogisk værktøj. Gad vide, hvordan det kommer til at gå! Lige nu er jeg faktisk lidt nervøs ved tanken, for jeg synes det er vigtigt at formidle det så enkelt og klart som overhovedet muligt uden at miste de spændende detaljer. Selvfølgelig skal der også gøres så meget reklame for mit projekt, at andre lærere også har lyst til at prøve kræfter med blogs i klasserne. En enkelt lærer har allerede oprettet en blog til sin klasse, så måske kommer sprogskolen til at opleve en hel bølge af nye bloggere i den næste tid. Senere på måneden skal jeg fortælle om bloggen for alle lærerne på skolen, så jeg kan bruge oplægget i morgen som en lille generalprøve. Det bedste ville være et have en projektor, højttalere osv. koblet til - og så simpelthen lave en avanceret podcast som oplæg. Desværre kan det jo kun lade sig gøre i min drømmeverden, så tilhørerne i morgen må nøjes med kopier og gammeldags transparenter. Ak ja, mere hypermoderne er jeg trods alt heller ikke blevet...