Genialt!

Jeg elsker Apple. Jeg elsker Apple. Jeg elsker Apple. Den nyeste version af iTunes (4.9) gør det muligt at abonnere direkte på de podcasts, jeg er blevet afhængig af (Yeast Radio, f.eks.). Jesus, hvor er der sket meget med podcasting på det seneste. Og wow, hvor ser det flot ud inde på iTunes Music Store, hvor man nu kan søge efter favoritudsendelserne. Glæder mig også til OMSIDER at prøve DRs tiltag - selv om jeg har tvivlet længe på, at P1-podcasts nogensinde skulle se dagens lys.

R.E.M. i Horsens

Billedet her viser vist med al tydelighed, hvem min yndlingsrockstjerne er. Det er selvfølgelig Peter Buck, anti-solo-guitaristen fra R.E.M., og som man kan se her på billedet, har han åbenbart også et godt øje til mig. Det var en god koncert, selv om publikum af og til virkede lidt matte. Var det varmen? Det virkede, som om de kun kendte de nyeste radio-schlagere fra Around The Sun og så selvfølgelig de største hits. Derfor var begejstringen heller ikke stor, da Mike Mills f.eks. gav en sjælden og meget sød version af (Don't Go Back To) Rockville. Der var generelt mere fadølspicnic over koncerten i Horsens end i Forum - og jeg stod endda næsten helt fremme. Fair nok, jeg har 10 års jubilæum som R.E.M.-fan, og burde derfor bare glæde mig over andre, som var kommet til Horsens for at høre Leaving New York, Bad Day og Everybody Hurts. Afslutningen på koncerten var noget anderledes end de andre gange, jeg har oplevet dem. Ingen Country Feedback (dyb skuffelse for en Peter Buck-fanatiker) og heller ingen It's The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine). Der var også skuffelse i Banafsaji-lejren over det helt aflukkede område til tourbussen, som gjorde det SÆRDELES anstrengende at være autografjæger. Ganske vist opstod der spontant en mulighed for at indlede en forfølgelsesjagt på de tre stjernebesatte busser i de horsenianske gader, men ved det tredje lyskryds blev jeg helt hægtet af og måtte slukøret kapitulere og finde E45 nordpå. Godt det samme, næste stop på touren er vist Nijmegen i Holland, og jeg har jo endnu ikke fået fornyet mit pas :-)

Parkering

Så lykkedes det mig at finde en opskrift på en perfekt parallelparkering. Nu kan jeg næsten ikke vente med at tage udfordringen op. Nu skal det være slut med parkeringsbåsene, som er den nemmeste udvej. Det ærgrer mig, at jeg har glemt alle de gode tricks fra 1991, hvor jeg tog kørekort (uden at bruge det i mere end et par år). Fortryder også lidt at jeg ikke fik Fox'en totalt blondinesikret med bip-lyde, når andre biler/genstande kommer for tæt på. Det burde findes som ekstraudstyr. I forvejen er jeg vældigt tilfreds med min håndbremse-alert. Og jo, der har været brug for den en enkelt gang, hvor jeg var 100% sikker på, at den ikke var trukket. Men det var den, for Sølvræven 'hylede', fordi hastigheden var mere end 6 km i timen. Av. I aften burde der være rig lejlighed til at få øvet sig på parallelparkeringer, for jeg skal til koncert med yndlingsgruppen i Horsens, hvor der garanteret er mangel på parkeringsbåse omkring Forum. Nu er I advaret!

Varme

Pyha. Begynder det ikke snart at blæse bare en lille smule? Jeg ved godt, at jeg sikkert er en af de eneste i Danmark, der ønsker lidt køligere vejr til weekenden. Til alle jer soldyrkere og varme-elskere vil jeg bare sige, at jeg MISUNDER jer, at I kan holde til det. Jeg ville også elske det, hvis jeg blev den mindste smule brun af at være ude. Det gør jeg bare ikke, jeg bliver krebserød, og derfor koger hele bærret også på mig i de her dage. Nogle gange føler jeg mig næsten handicappet af det. Det meste af min energi går til at tænke i kølende løsninger. Kolde styrtbade, isterninger, kasketter og ventilatorer. Jeg er f.eks. ved at gå i panik, hvis der ikke er en ventilator i klasseværelset, hvor jeg underviser. Især når vores klasse, lokale 10 på første sal, også går under navnet 'Helvedet', fordi der bliver megavarmt om sommeren. Samme panik opstår også, hvis jeg ikke kan finde en parkeringsplads i skyggen. Bare tanken om en 50 grader varm bil er værd at køre lidt længere for. Nå, jeg vil vove mig ud alligevel - bevæbnet med 2 frosne vandflasker kan det ikke gå helt galt...

Tumling

Nu er det sket igen. Endda i fuld offentlighed. For anden gang i løbet af seks måneder er jeg skvattet om på gaden. Denne gang var det oven i købet foran alle mine kursister på vej hjem fra en skovtur. Hvad sker der? Første gang var i december måned i på gågaden i Silkeborg (ekstra points for ydmygelse midt i juletravlheden). Her var jeg ikke i tvivl om, at jeg faldt pga. et uheldigt møde med en lille kant på fortovet. Der skete ikke det store, men jeg forstuvede alligevel min ankel og blev dagligt mindet om min klumpe-dumpe-karakter på den måde. Forleden syntes jeg bare ikke, der var nogen som helst kant i nærheden, og alligevel vælter jeg ned og får faktisk slået hul på overlæben. Min læbe ligner noget, der er løgn nu med hævelsen, der ville gøre Goldie Hawn misundelig - hvis det ikke lige var for det sår, der nærmere ligner et trist tilfælde af hustruvold. Godt, der ikke skete noget med mine i forvejen udsatte plasticspartlede fortænder. Jeg tror faktisk, mit seneste uheld skyldes et lettere solstik. Der var enormt varmt ude i skoven, og som sædvanligt kom jeg til at overdrive anstrengelserne, da vi spillede volleyball. Ak ja, jeg er nok bare typen, der kan falde over en kridtstreg. Mine uheld må da snart få en ende. I det mindste er smerterne fra mødet med ghettoblasteren ved at forsvinde, men jeg overvejer stadig at gå med styrthjelm på særligt udsatte passager i nærområdet. Måske skulle jeg også finde håndleds- og knæbeskytterne frem igen? De har jo været godt gemt væk efter mit fatale rulleskøjtestyrt i 1998 :-)

Bilejer!

Prikken over i'et i en lettere materialistisk livsfase er bilen her, som jeg bestilte i onsdags. Konsekvensen af de mange håbløse brugte folkevogne blev altså en splinterny i stedet. Om jeg glæder mig? Saftsuseme ja! Vroom, vroooom!!! Dermed bliver der også sat endeligt punktum for mine trættende indlæg på Banafsaji om luskede brugtvognsforhandlere i den jyske provins. Hvilken lettelse for de trofaste læsere, der trods ihærdige forsøg ikke blev skræmt væk fra siden her...

Radio-head

Hvor meget vejer sådan en ghettoblaster her? En del, skulle jeg hilse at sige, når den bliver kylet ud fra en altan på 3.sal og rammer en sagesløs fodgænger på vej hjem. Selvfølgelig tog jeg et billede af den, for flere venner har undret sig over episoden. Men jo, jeg har fået en ghettoblaster i hovedet. Av. Mågelort for 15 år siden i Tivolis rutsjebane er INGENTING i forhold til det chok, jeg faktisk fik, da JVC-objektet torpederede mit øverste baghovede med et lille sår til følge. "Fucking møgunger", tror jeg, at jeg råbte, "er I da blevet fuldstændigt sindssyge i hovedet?". Intet svar. Måske frygtede jeg allerede konsekvenserne af mødet med JVC'en på det tidspunkt... Som det fremgår af billedet, ville jeg langt hellere have haft Kohbergs Hvedebrød eller en Axe Bodyshampoo/Head&Shoulders ind på skallen. Jeg ved ikke, hvem der werfede tingene ned på gangstien, hvor jeg kom luntende med i øvrigt afslappende musik på iPod'en. Måske var der tale om et ægteskabeligt opgør efter en del bajere. Måske var det en kaste-konkurrence med tilhørende pointsystem (bonus for "radio skråt ind bagfra på hovedet af fodgænger"). Nå, men heldigvis skete der ikke andet end en lille rift og en bule. Godt, det ikke var et 28 tommers fjernsyn i stedet!

Lærerblog

Ups. Jeg har vist ikke været så flittig her på bloggen på det sidste. På den anden side siger mit seneste indlæg, Fredagsfri, vist også alt om aktivitetsniveauet. Men nu er det slut, det er mandag, og jeg er ved at toptrimme mine kursister til testen på torsdag. Eller også er de ved at trimme mig. Dagens undervisning var i hvert fald præget af nogle helt nye sociale konstellationer, fordi der er kommet to nye kursister i klassen. Skønt. Nu er der virkelig en endnu mere international atmosfære, fordi der både er kursister fra Chile, Irak, Cuba, Marokko, Indonesien, Ukraine, Tjekkiet, Thailand, Indien og Tyrkiet. Det bedste er, at den nye sammensætning helt naturligt sætter en stopper for enkelte sprogs dominans. Dansk er med andre ord fællessproget, hvis man skal gøre sig forståelig. De hurtigste begyndere er også ved at kunne begå sig på et rimeligt dansk nu, hvilket er skønt. Så er det altså sjovt at undervise... Man kan bare mærke, at de får mere og mere mod på at kaste sig ud i spørgsmål og henvendelser på dansk for hver dag, der går. Desuden er stemningen nu helt ændret, fordi der er kommet flere mænd i klassen. Måske resulterer det i et par mere tilbageholdende kvinder, men til gengæld er luften tyk af kærlige transkontinentale drillerier. Efterhånden har selv begynderne lært tilstrækkeligt dansk til at kunne give drillepindene tilbage af samme skuffe. Ih, hvor jeg håber, jeg kan fortsætte med den klasse til august!

Fredagsfri

Ah....Det burde simpelthen være en del af alle læreres overenskomst, at man har obligatorisk fri om fredagen. I de sidste par måneder har jeg haft et genialt skema med tre dages undervisning fordelt på mandag, tirsdag og torsdag. Men om fredagen sover jeg længe - gerne til 10.45-11.00 uden den mindste skyldfølelse. De andre dage står jeg jo op senest 5.30 for at nå min bus på arbejde. Her om fredagen går tiden med at lave ingenting, inden den rigtige weekend går i gang. Sådan en tredages-weekend gør det faktisk muligt at slappe totalt af allerede fra tidligt om lørdagen. Ved normale weekender opstår det tidspunkt for mit vedkommende først omkring søndag middag, og så går det jo lynhurtigt med obligatorisk tøjvask og lignende hade-aktiviteter. I dag kan jeg tage det helt stille og roligt. Jeg satser på at der bliver en lille smule grillvejr, hvor jeg kan eksperimentere med slow food på min nye mobile grill, helt fri for stress og bekymringer. Der er jo laaaaaaang tid til mandag.