Ledighed og stress

Den altid friskfyr-agtige og solbrune Peter Tanev var i dag gæst på SkyRadio. Jeg må hellere på forhånd undskylde, at SkyRadio har været dagens væsentligste nyhedskilde, men jeg var på vej hjem fra mit (løs)arbejde og slappede af til tidens i øvrigt ulidelige toner. Det fik mig for alvor helt frem i førersædet, da Peter Tanev udtalte sig om noget så aktuelt som arbejdsløshed. Han fik det til at lyde så dejligt og ukompliceret at være arbejdsløs! Pyt med selve opsigelsen... Den ville jo give én rig mulighed for at få "set nogle steder" (øh - hvilke dagpengeregler hører det mon under, hvis man samtidigt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?). Det måtte være skønt, at man bare kunne "slappe helt af" og dermed være fri for hverdagens stress og jag. Peter Tanev arbejder jo selv konstant og er sikkert på i døgndrift med tilfældige menneskers evindelige spørgsmål om frontsystemer, skypumper og den overhængende mulighed for monsunregn i Måløv. Fair nok, Peter T. Men har du nogensinde hørt om fænomenet ledighedsstress? Aktivitetsskemaer? For slet ikke at tale om standardbemærkningen "nå ja, og efter et år skal du jo så i aktivering", hvilket underligt nok altid kommer til at lyde som en form for fysisk afstraffelse. Svirp! Glæder mig allerede vildt til mit første møde med A-kassen i morgen.

Match Point

Så er der gode nyheder til Woody-folket. For dem, der ikke ved det, er verden grundlæggende opdelt i Woody Allen-elskere/hadere. Nå ja, og så lige mødre og ikke-mødre, men det er en anden snak. Jeg har tidligere omtalt Woody Allen her på Banafsaji, men grunden til dagens indlæg er Match Point, som er hans seneste film. Den dårlige nyhed er, at den først får premiere til april 2006. Til den tid har jeg sikkert udviklet både Alzheimers OG inkontinens. Nå, men den gode nyhed er (til mændene), at Scarlett Johansson er med i den. Til det kvindelige publikum er der så.... et stk. svedig-lækker (er det et ord?) Jonathan Rhys-Meyers i rollen som tidligere tennisstjerne. Ja, det er ham fra "Bend It Like Beckham", "Prozac Nation", "Velvet Goldmine" osv. Pointen er ikke, at han sandsynligvis leverer en glimrende præstation i rollen som former pro, men at der forhåbentligt kommer nogle scener med ham i små hvide shorts. Lange scener. Korte shorts. Korte! Okay, Woody?

Triple A

"Vi overtager »fucking« Sjælland og København". Tilfældigvis så jeg TV2-Nyhederne den aften i juli, hvor man bragte indslaget om den påståede indvandrerbande, Triple A. Jeg så udsendelsen her på kærestens ghetto-kollegium, og beboernes reaktioner spændte vidt. Fra afrikansk og europæisk-arabisk side blev udtalelsen mødt med spontane latterudbrud. Det var ikke budskabet i sig selv, der var komisk, men snarere den nærmest karikerede måde, det blev formidlet på. Vi kunne simpelthen ikke tage det alvorligt. Så grotesk et trusselsbillede havde selv skeptikerne svært ved at forestille sig. Fra kinesisk side blev der dog foretaget adskillige ængstelige opkald til hjemlandet, fordi der nu var lagt op til en noget usikker hverdag med bandekriminalitet, væbnede opgør og evt. gidseltagninger. En fjer blev med andre ord lynhurtigt til fem Pekingænder. Jeg tør næsten ikke tænke på almindelige danskeres reaktion og eventuelle frygt for Triple A. Vi nærmer os næsten "Ikke Uden Min Datter"-effekten i propaganda, der kan have negative konsekvenser for integrationen. Fint at der fra TV2-Nyhedernes side nu er kommet en reaktion, så fru Jensen (og vores kinesere) igen tør bevæge sig på gaden.

Unødvendigt

"Nej, hvor ser du træt ud! Har du lige sovet?". Af uforklarlige årsager er jeg nu blevet stillet dette generende spørgsmål to dage i træk - uden altså at være træt. Tværtimod har jeg haft det glimrende og har følt mig ganske veludhvilet. I begge tilfælde blev spørgsmålet stillet af kærestens kollegie-bofæller, et 20-årigt kærestepar, som har et eller andet friskheds/helsetrip kørende. Det er bare for direkte en kommentar til min smag. Lad venligst mit søvnige look være i fred, jeg har sgu da hørt om spejle før. Altså, jeg kan slet ikke fatte en sådan kommentar, som hører til i kategorien 'helt upassende', hvis man spørger mig. Nogle af os har bare visse uheldige nedadgående ansigtstræk, poser/rande under øjnene og panderynker. I trediverne. Og ja, jeg ender nok som en rynket gammel sveske før de fyrre. Men i modsætning til visse unge, spændstige blommer har jeg i det mindste min høflighed og pli i behold, så jeg nævner aldrig deres bumser og urene hud :-)