20.12.06

Familiepizza i motionscentret

Vi bliver i det kulinariske - eller rettere i det kalorinariske. I dag i motionscentret blev min viljestyrke, hvad angår pizza, lige testet en ekstra gang. Normalt lugter der bare af sved, når man bevæger sig op til Kun For Kvinder-afdelingen på første sal. Derfor måbede jeg også lige en ekstra gang, da der i dag bredte sig en usædvanlig syndig duft af pizza midt i træningslokalet, apropos gårsdagens blogindlæg. Hele 8 familiepizzaer blev båret ind lige foran crosstraineren, jeg stod og svedte på. Personalet havde simpelthen julefrokost i et af de tilstødende lokaler, og menuen stod kun på pizza. Kan man forestille sig nogen mere ondsindet handling? Jeg elsker al slags pizza, og derfor måtte jeg simpelthen forlade første sal og gå ned i det store lokale for at kunne koncentrere mig om motionen igen. Det var ligefrem en lettelse, at der stank af fysisk udfoldelse dernede, men træningen var allerede saboteret. Nøj, hvor skal jeg snart have en nummer 26 igen. Herfra. Tro mig, stedet lever op til sit navn.

1 Comments:

Blogger vivian said...

just say helloo

6:05 AM  

Send en kommentar

<< Home