Tumling

Nu er det sket igen. Endda i fuld offentlighed. For anden gang i løbet af seks måneder er jeg skvattet om på gaden. Denne gang var det oven i købet foran alle mine kursister på vej hjem fra en skovtur. Hvad sker der? Første gang var i december måned i på gågaden i Silkeborg (ekstra points for ydmygelse midt i juletravlheden). Her var jeg ikke i tvivl om, at jeg faldt pga. et uheldigt møde med en lille kant på fortovet. Der skete ikke det store, men jeg forstuvede alligevel min ankel og blev dagligt mindet om min klumpe-dumpe-karakter på den måde. Forleden syntes jeg bare ikke, der var nogen som helst kant i nærheden, og alligevel vælter jeg ned og får faktisk slået hul på overlæben. Min læbe ligner noget, der er løgn nu med hævelsen, der ville gøre Goldie Hawn misundelig - hvis det ikke lige var for det sår, der nærmere ligner et trist tilfælde af hustruvold. Godt, der ikke skete noget med mine i forvejen udsatte plasticspartlede fortænder. Jeg tror faktisk, mit seneste uheld skyldes et lettere solstik. Der var enormt varmt ude i skoven, og som sædvanligt kom jeg til at overdrive anstrengelserne, da vi spillede volleyball. Ak ja, jeg er nok bare typen, der kan falde over en kridtstreg. Mine uheld må da snart få en ende. I det mindste er smerterne fra mødet med ghettoblasteren ved at forsvinde, men jeg overvejer stadig at gå med styrthjelm på særligt udsatte passager i nærområdet. Måske skulle jeg også finde håndleds- og knæbeskytterne frem igen? De har jo været godt gemt væk efter mit fatale rulleskøjtestyrt i 1998 :-)