12.6.05

Radio-head




Hvor meget vejer sådan en ghettoblaster her? En del, skulle jeg hilse at sige, når den bliver kylet ud fra en altan på 3.sal og rammer en sagesløs fodgænger på vej hjem. Selvfølgelig tog jeg et billede af den, for flere venner har undret sig over episoden. Men jo, jeg har fået en ghettoblaster i hovedet. Av. Mågelort for 15 år siden i Tivolis rutsjebane er INGENTING i forhold til det chok, jeg faktisk fik, da JVC-objektet torpederede mit øverste baghovede med et lille sår til følge. "Fucking møgunger", tror jeg, at jeg råbte, "er I da blevet fuldstændigt sindssyge i hovedet?". Intet svar. Måske frygtede jeg allerede konsekvenserne af mødet med JVC'en på det tidspunkt... Som det fremgår af billedet, ville jeg langt hellere have haft Kohbergs Hvedebrød eller en Axe Bodyshampoo/Head&Shoulders ind på skallen. Jeg ved ikke, hvem der werfede tingene ned på gangstien, hvor jeg kom luntende med i øvrigt afslappende musik på iPod'en. Måske var der tale om et ægteskabeligt opgør efter en del bajere. Måske var det en kaste-konkurrence med tilhørende pointsystem (bonus for "radio skråt ind bagfra på hovedet af fodgænger"). Nå, men heldigvis skete der ikke andet end en lille rift og en bule. Godt, det ikke var et 28 tommers fjernsyn i stedet!

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej Nicola
Det var en kedelig oplevelse, du har været ude for. Man bliver da temmelig forskrækket, når man pludselig får noget så tungt i knolden, så kommer der nogle eder, som man normalt ikke bruger. Godt der ikke skete den helt store skade med dit lille hoved.
Knus fra Inge Lise

9:41 PM  

Send en kommentar

<< Home