Mig og Woody

Som indledning til en større Woody Allen-kavalkade besluttede vi os for at se Manhattan i går. Jeg har set mange af hans film efterhånden og elsker specielt komedierne, som ligefrem har afværget mere end en vinterdepression for mig. Men Manhattan er jo en af Woody Allens allerbedste film, mener mange. Den er da også enormt flot lavet - især billederne af New York er jo fantastiske og minder næsten om turistbrochurer eller postkort. Gershwins 'Rhapsody In Blue' er noget nær perfekt som underlægningmusik til billederne. Manhattan bliver dog aldrig min yndlingsfilm. Personerne virker lidt for 'flade' i beskrivelserne efter min smag, eller også har jeg bare ikke forstået en bjælde. Humoren når heller ikke helt samme højder som i Annie Hall, Play It Again, Sam eller Manhattan Murder Mystery, men det er selvfølgelig heller ikke helt meningen. Spørgsmålet er, om Manhattan i virkeligheden ikke er en lidt overvurderet film, når man ser bort fra dens smukke ydre?