18.5.05

Hår(d) kost

Dagens torturinstrument: En kæmpemæssig sort pudebørste, som bliver hevet ned gennem mit filtrede, våde hår. Av. Hvorfor skal det altid gøre så ondt at være ved frisør? Her går man og følger damebladenes anbefalinger - "indefra og ud, nedefra og op", når man reder sit lange hår ud. Når man så betaler 495,- for en 'nænsom og plejende' behandling, sættes alle konventioner pludseligt ud af kraft. Hos frisøren starter man nemlig ØVERST på issen og hiver derefter børsten nedad gennem filterklumperne med rappe bevægelser. Jo hurtigere, jo bedre. Processen her minder lidt om en 5-årigs skænderi med Barbie, så hårdhændet føles det faktisk. Så skal det klippes og tørres - gerne ved hjælp af en helt rødglødende føntørrer, så man efterhånden også kan lugte, at håret er blevet stylet. Indrømmet, jeg er nok en ret ømskindet type, men det er vel også i frisørens interesse, at der er så mange hår tilbage som muligt. Eller hvad?

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

:-o Det kan man da ikke!

Du skulle have brokket dig mens det stod på, den slags skal man ikke finde sig i.

Hvor var det henne?

Knus og pust på hovedbunden
AS

7:39 PM  
Blogger Nicola said...

Hej AS,

Nu er jeg jo ikke kendt for at hænge butikker/forretningsdrivende ud her på bloggen :-), så lad os bare sige 'en frisør i Bruuns Galleri'... Næste gang tror jeg, at jeg advarer frisøren på forhånd - lidt ligesom når jeg er til tandlæge. Hvor er jeg også bare en pivskid. Øv at man skal være så ømskindet.

Nicola

7:47 PM  

Send en kommentar

<< Home