"Til Rikke Hvilshøj"

I denne søde juletid fortjener Banafsajis læsere lidt ekstra... Derfor bringer vi i dag et åbent brev til integrationsministeren, som mine kolleger på Sprogcentret Kigkurren har forfattet. Brevet er en glimrende forklaring på de uhyrlige stramninger, som nu er blevet aftalt mellem økonomen, politikeren og hjemmehjælperen:

"Åbent brev til Integrationsminister Rikke Hvilshøj.

De ikke egnede –
Om frasortering af borgere med indvandrerbaggrund

I årevis er indvandrere blevet undervist i dansk på sprogcentre rundt omkring i landet. Og i årevis er deres færdigheder blevet testet ved centralt stillede sprogprøver: Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 (PD1, PD2 eller PD3), afhængigt af uddannelsesbaggrund.
Det er foregået i god forståelse med indvandrerne selv. Det er nemlig sådan, at det store flertal af indvandrere gerne vil lære det danske sprog. Og de vil også gerne vide noget om det samfund, de bor i, for de vil gerne være medborgere i det danske samfund, og de vil gerne kunne følge med i deres børns hverdag, udvikling og skolegang. Og ikke mindst vil de af både praktiske og følelsesmæssige grunde gerne have samme nationalitet som deres (ofte) danske mand eller kone og danskfødte børn.

Med den nye aftale mellem DF og regeringen foretager man reelt en frasortering af en stor gruppe borgere, som ikke har og ikke vil få en akademisk karriere. Fra og med 2006 kan man ikke længere søge om dansk statsborgerskab med en bestået PD2. Nu kræves det, at man kan bestå en PD3 – som er den prøve man sædvanligvis kan indstille sig til, hvis man mindst har en grunduddannelse svarende til gymnasialt niveau med sig fra oprindelseslandet. Hvis man ikke har en lang skole- og uddannelsesbaggrund, er man altså ikke en værdig medspiller i det demokratiske samfund.

Det kan ikke være et demokratisk samfunds opgave at nedgøre mennesker, som ikke har forudsætninger for at opfylde for dem uopnåelige krav. Enhver må kunne forvente at have almene borgerlige rettigheder i det samfund hun eller han lever sit liv i. Kunne man forestille sig, at alle blåøjede danskere, som ikke kan tage en studentereksamen, fik at vide at de ikke duede som danskere?

At hele øvelsen handler om at sortere mennesker fra, før de når det ’forjættede’ land er vi naturligvis ikke i tvivl om. Men Danmark træder sig selv ganske gevaldigt over foden, hvis man på denne måde bidrager til at marginalisere en stor gruppe borgere.

Vi vil opfordre til, at man gør noget ved ligtornene i samfundet frem for at hugge alle tæerne af!


Lærergruppen på Sprogcentret Kigkurren i København
v. Hanne Speyer & Lone Anker

Den 15.december 2005"