29.3.05

Test af iPod

Som lovet her tog jeg min iPod med til lærerrådsmøde i dag, så jeg kunne teste dens evner som diktafon sammen med en kollega. Vi satte den simpelthen bare til at optage løs med den her mikrofon, og så gik det ellers bare derudaf! Jeg behøvede knapt nok at instruere vores studievejleder i at optage - det klarede han helt selv. Lydkvaliteten var faktisk fin i forhold til, at optagelsen dækkede over 5-6 højrøstede lærerstemmer ad gangen. Alle mine argumenter om at købe en iRiver faldt helt til jorden, da han så, hvor nemt det hele fungerer med en iPod. Måske skal jeg til at optage noget mere med den. Jeg har også lige bestilt en masse lydbøger, som jeg glæder mig til at høre.