16.3.05

Discount

Jeg er klart en discount-dronning, men gårsdagens jagt på det helt rigtige headset (Logitech Premium USB 300) til min Skypetelefoni fik mig alligevel til at overveje, om discount altid er vejen frem. Det blev jeg i hvert fald i tvivl om, da jeg besøgte Århus PC-lager for første gang. Betjeningen var upåklagelig, men det er noget nær den grimmeste butik, jeg nogensinde har besøgt. Jeg måtte vente i ca. 15 minutter, fordi kunden foran mig trængte til et nyt bundkort, og det gav mig rig lejlighed til at studere interiøret: Underlige ASUS-bannere var draperet omkring disken (lidt á la drengeværelser fra sidste årti), afpillede klistermærker sad på døren ind til en slags kontor, og så var der ellers stålreoler med brune pc-kasser, nedløbsrør og afskallet maling overalt. Kald mig bare sart, men hvis det var salgsafdelingen, ville jeg altså nødigt se selve lageret. Næste gang bliver det postordre. Hvis ikke Ekstrem Hjemmeservice har aflagt et besøg inden.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej søde.

Du kan få et billigt headset til kun 49,00 kr i Electronic World. Det virker supert for både min mor og undertegnede.

Men hvis du skal have et af dem er du nødt til at komme på messenger.

Det er lige så godt som Sky og så kan jeg spille mod dig.

Kh. René

5:22 PM  
Anonymous Anonym said...

Hej Nicola

Jeg kan kun give Rene' ret,jeg vil også gerne have dig på MSN.

Så kan vi skrive sammen , samt spille " LIDT " .

Kom så søde skat , tag dig sammen og kom på.
Knuser fra Inge Lise

8:39 PM  

Send en kommentar

<< Home