6.3.05

Ud-af-huset

Vores ud-af-huset-aktivitet gik fint i går. Vi fik set filmen og var helt enige om, at Jamie Foxx spillede forrygende. Filmen var dog en anelse lang. "Er I godt klar over, at den tager næsten 3 timer?", (citat billetpigen). Det ændrede heller ikke på, at Jamie F. leverede en fremragende præstation. En hurtig googling afklarede også diskussionen om, hvorvidt han faktisk selv synger eller ej i Ray. Det viser sig, at han har sunget duet med Alicia Keys ved en særlig lejlighed, så den er god nok.....Stå-upp-komikere kan åbenbart også synge (hvor jeg dog elsker det svenske udtryk). Og jeg elsker musikfilm. Den her når næsten op ved siden af filmen om Tina Turner. Den eneste negative hændelse ved turen i biografen var, at min kæreste kom til at købe en pose Malaco Salt & Blandet slik (fik faktisk kvalme af en enkelt lakrids) i stedet for Haribos Ferskner! Jeg kunne selvfølgelig selv have forsøgt at finde netop den pose, men - hey. er det ikke netop det, HAN skal rejse sig op og gøre, når vi er i biffen?